“Jernmanden” Bent Nielsen, som ikke skal forveksles med sportens udholdende helte, blev født i Thy i 1955. I 2001 flyttede han med sin hustru til et hus på landet, hvor omgivelserne var rummelige nok til, at en smedje kunne vokse frem i udhusets garage. Dette sted blev hjertet i hans kunstneriske arbejde – et sted fyldt med glød, lyd og spirende idéer.
Jernets natur er for ham et mysterium. Det virker på overfladen urokkeligt og utilnærmeligt, men når det møder varme, forvandles det til noget blødt og modtageligt. I dette øjeblik oplever han en form for dialog mellem sig selv og materialet. Han bøjer, former og skaber, mens jernet i gløden giver efter og lader sig omskabe. Når det efterfølgende køler, får det sin hårdhed tilbage, men nu med form og sjæl, som han har været med til at give det.
Under svejsningen sker en anden form for magi. Jernet bliver flydende og søger sammen med andre stykker i nye, stærke forbindelser. Og gennem skæreprocessen – hvor gas og ilt mødes i den rette balance – kan han åbne materialet i alt fra kirurgiske til brutale snit. De grove kanter, som den manuelle proces skaber, er for ham dybt poetiske. De rummer jernets kamp, dets vilje, dets historie.
Arbejdet med jernpladerne er voldsomt. De brydes ned i fragmenter, der ved første øjekast ligner tilfældige rester. Men i hans univers er disse stykker nødvendige. De er byggesten, der med tid og intuition finder deres plads i skulpturerne, som om materialet selv hvisker sin placering.
De senere år har han integreret sten, granit og træ i sine værker – materialer fundet på rejser, på strande og langs skovstier. De bringer naturens langsomme rytme ind i jernets hurtige forvandlingsproces.
Hans skulpturer er alt det, vores moderne verden ikke er: rå, skæve, uperfekte, men levende. Hvis en betragter stopper op og mærker en nysgerrighed spire, begynder værket at bevæge sig over i kunstens rige. Det er enkelt og uendeligt gådefuldt på samme tid.
Du kan læse mere om Bent Nielsen og hans kunst
HER
