Kursus / events

På Grevelsgaard tilbydes en lang række kurser og events i glaskunst. Har du en ide eller et ønske til et kursus eller en event så har vi stedet og ekspertisen og vi er meget fleksible. Vi kører også faste kursusforløb du allerede nu kan booke dig ind på.

Erfarne undervisere

Glaskunst kursus

Er du interesseret i at komme på glaskunst kursus, afholder vi hos Galleri Grevelsgaard jævnligt workshops, hvor du selv kan få lov at være kunstner for en dag. Om du er nybegynder eller øvet er ikke så vigtigt, vi tilrettelægger vores kurser så der er udfordringer for alle.

Vi er beliggende på Djursland, ikke så langt fra Århus og Randers i Østjylland, hvor vi gerne åbner dørene for et kursus i glaskunst til dig.

Vi har dygtige undervisere med mange års erfaring indenfor glaskunst, som kan lære dig teknikken bag det at skabe noget helt unikt.

Vi arrangerer events, minikursus, teambuilding, firmaaften, fødselsdag, aftenkurser, weekendkurser, venindeaftner, familiekurser, sølv/guldbryllup eller polterabend. Har du en ide eller et ønske til et kursus/event så har vi stedet og ekspertisen og vi er meget fleksible.

Udfold din kreativitet med et hyggeligt kursus i glaskunst.

Vi tilbyder

Faste kursusforløb i glas

350 kr. pr. person
Kursus 1

All inklusive

350 kr. pr. person

All inklusive

Vi arbejder med koldglasteknik, hvor vi skærer og klipper i glasplader, som bagefter smeltes sammen og formes i en glasovn. Vi bruger glas fra Bullseye i mange farver og du får professionel hjælp gennem hele processen.

Vi har på forhånd udvalgt 8 – 10 forskellige designs der kan vælges i mellem. Du vælger hvilken figur du gerne lave og vælger selv farverne.

Undervejs byder vi på et glas vin og lidt chips.

250 kr. pr. voksen
Billede på vej
Kursus 2

Fri leg

250 kr. pr. voksen
Billede på vej

Fri leg

På dette kursus kan du lave lige det du kunne tænke dig.

495 kr. barn+voksen
+175 kr. ekstra barn
Kursus 3

Barn/voksen

495 kr. barn+voksen
+175 kr. ekstra barn

Barn/voksen

Kom og få nogle hyggelige timer sammen hvor I kan prøve at arbejde med glas.

Vi har på forhånd udvalgt flere forskellige figurer der kan vælges i mellem og I sætter selv jeres præg på den enkelte figur, kun fantasien sætter grænser. Kurset er tænkt som en hyggedag hvor I arbejder sammen omkring jeres glas projekter.

200 kr. pr. person
Kursus 4

Børn

200 kr. pr. person

Børn

Prøv at lave din egen glaskunst og oplev en hyggelig stund i glasværkstedet. Du kan lave en tegning hjemmefra, af det du gerne vil lave på glas. Det kan været et hus, et skib, en blomst eller dit kæledyr – du bestemmer selv. Så hjælper vi dig med at lave et flot glasbillede af din tegning.

350 kr. pr. person
Kursus 5

Privat kursus

350 kr. pr. person

Privat kursus

Er der en glaskunstner gemt i dig, har du mulighed for at få arrangeret et privat glaskursus hos os, hvor du for eksempel kan invitere andre ligesindede, der også synes, at det kunne være spændende at skabe kunst i glas. Måske en sjov venindeaften?

tilkøb

Fuld forplejning

I forbindelse med glaskunst kursus kan vi også sørger for fuld forplejning med kaffe, kage, vin og chips, så der er lidt til ganen, mens vi sammen laver små figurer i glas

Sådan gør du

Tilmelding til glaskunst kursus

  • Ring og tilmeld dig på 31 90 44 05​
  • Betale kursusgebyret via MobilePay til 43717, eller bankoverførsel
  • Du er først tilmeldt kurset, når pengene er overført
Det med småt

Betingelser

Ved udeblivelse eller afbud senere end 3 dage/72 timer, tilbagebetales kursusgebyret ikke.

Giv et fantastisk minde til brudeparret

Polterabend

Giv en dejlig gave og et fantastisk minde til brudeparret og få en sjov og fascinerende oplevelse med glaskunst.

​Vi arrangerer polterabend i smukke og hyggelige rammer, hvor I sammen med den kommende brud eller brudgom laver en helt personlig glashilsen. I kommer alle til at arbejde med glas og får en spændende oplevelse og nogle hyggelige timer sammen. Arrangementet ender ud i et flot glasfad eller et vægophæng efter eget ønske.

Hver enkelt deltager laver sin egen glasfirkant som designes og dekoreres evt. ud fra et overordnet tema eller farveskala. De færdige glasplader samles til et unikt glasfad eller vægophæng som smeltes 2 gange i glas ovnen. Glasset skal afspændes og afkøles og I vil få besked når glasfadet er klar til afhentning.

​Vi hjælper jer under hele processen, så der kommer både kreativ og brugbar glaskunst ud af arrangementet. Under processen får hver enkelt deltager mulighed for at indarbejde sin egen personlige hilsen til brudeparret. Den færdige glaskunst vil være et varigt minde om en god dag og en god oplevelse sammen med vennerne.

Vi har en hyggelig gårdsplads og gårdhave hvor I kan holde en pause og evt. nyde medbragt mad og drikke.

I kan lave et fad på 50 x 50 cm eller 2 stk. vægophæng på 30 x 30 cm. Har I andre ideer giver jeg gerne et tilbud på det.

Pris: 1.600 kr. inkl. materialer for op til 9 personer. Yderligere deltagere koster 100 kr. pr. person.

Arrangementet varer ca. 2 – 2½ time

Galleri

Gå på opdagelse