Det kreative arbejde har fyldt meget for Kirsten Neimanns hverdag livet igennem. Kirsten er uddannet pædagog fra Åbenrå Seminarium i 1981, og har også derigennem afprøvet og arbejdet med mange forskellige udtryksformer.
Kirsten Neimann blev i 2006 for alvor grebet af billedkunsten. Hun har løbende fået undervisning blandt andet på Århus Kunstakademi fra 2006 til 2015.
Kirsten Neimann er inspirere af dagens lys som naturfænomen og variationen af nuancer, som hun oplever på vandreture i landskaberne omkring Mols eller i Tversted i Nordjylland, hvor hun også nyder at bruge tid med hendes mand når det er muligt.
Når Kirsten Neimann arbejder på et maleri prøver hun netop at indfange den dags særlige lys i billedet. Kirsten er fascineret af fugle og derfor ses de tit som motiv i hendes billeder. Samtidig er det vigtigt for hende at opnå en stemning som har energi men også giver harmoni og ro. Billederne maler hun på lærreder med akrylmaling som er et yndet materiale at arbejde med, da det giver mulighed for at blande farverne og male flere lag da malingen tørre hurtigt på lærredet.
I 2015 blev Kirsten Neimann nysgerrig på at arbejde med en anden udtryksform end billedkunsten og begyndte at arbejde med ler. Hun blev hurtig enormt grebet af leret og alle des muligheder i processen fra paletten af materialer, formgivning, brænding og glasering. Når hun arbejder med ler forsvinder tankerne ind i materialet, det får hende til at koble af fra hverdagen, hun siger: “det er så spændende et materiale at arbejde med – for det er som en medspiller i processen af arbejdet, hvor det kan være helt sin egen herre og derved forføre én ud i spændende eksperimenter.”
For Kirsten er glaseringen mindst lige så spændende som formgivningen, hun har en ide om farverne på emnet – men under brændingen sker der tit forvandlinger og når hun åbner ovnen bliver hun overskyllet af glæde over hvordan glasuren er smeltet sammen på værkerne og giver forunderlige resultater. Kirsten har løbende modtaget undervisning på Århus Kunstakademi i keramik i ugekurser såvel som weekendkurser fra 2015 frem til i år 2024.
De seneste år har Kirsten Neimann arbejdet med ‘keramik og natur’ – blandt andet kan her opleves hendes keramikblomster samt fabeldyr der gemmer sig under blomst eller busk. Her arbejder hun med forskellige lertyper med og uden charmotte, dog alt sammen stentøjsler, til bemaling af keramikken bruger hun begitningfarve, dog især stentøjsglasur da de kan giver de flotteste sammensmeltninger af glasurerne. Kirsten modeller for det meste formerne frem i et emne, og lader håndværket og processen guide formen.
Kirsten Neimann blev i 2016 optaget i Kunstgruppen Djurs, og har siden 2010 været medlem af en malegruppe i Ebeltoft.
Vil du se oversigten over alle vores kunstnere skal du trykke HER
Gimsinghoved, Struer 2014
Århus Kunstakademi.
Rebilcenteret, Skørping 2024
Kultur Hotellet, Rønde
Aros Privathospital, Århus
Vivild Efterskole, Vivild
Påskeudstillinger med kunstgruppen Djurs
henholdsvis Ebeltoft og Rønde hvert år siden 2016
Danish Crown, Randers
Eventyrlig kunst, Bogense
Sosu skolen, Århus
Fuglsøcenteret, Femmøller på Mols
‘Artiskokken’ i Ebeltoft
‘Havely’ i Følle
‘Tinghuset’ i Ebeltoft
Bovbjerg Fyr, Lemvig
På sporet, Grenå
1.985,00 kr.
1.985,00 kr.
1.985,00 kr.
Ved at acceptere giver du dit samtykke til, at vi kan indsamle og behandle oplysninger om din browsingadfærd.