Jacob Wridt, Jernskulpturer. Født 1975 i Middelfart. Bor i Tange ved Bjerringbro

Jacob – også kaldet Fuglemanden – er autodidakt kunstner, uddannet lærer og arbejder halvtids som friskolelærer. Han er netop fyldt 50 år, og bor med sin hustru, og de har 2 store børn. Jacob voksede op i Middelfart, hvor han tidligt fik smag for kunsten. Allerede i 8. klasse, var han i praktik hos en kunstner, der lærte ham at se på former og tænke i tre dimensioner. Lugten af kunstnerens smedie, og hans store bunke af gammelt jern sad i næsen på ham, da han kom hjem fra skole og det blev starten på Jacobs kunstnerkarriere. Han kan simpelthen ikke lade være, selvom han har forsøgt et par gange. Der kommer altid noget ind, der gerne vil ud. Derfor er det blevet til utallige figurer i alle størrelser og former. I starten lavede han primært fugle – deraf navnet ”Fuglemanden”, men efterhånden er der vist mere tale om ”væsener” i bredere forstand.

Jacob Wridt arbejder med jernskrot, der stammer fra mange forskellige steder. Han får størstedelen fra to metaldetektorforeninger, der samler jern til ham i bytte for kage. Jenstykkernekan have opholdt sig i jorden i hundrede år inden det kommer op i det fri og får et nyt liv i en anden sammenhæng end oprindeligt tiltænkt. Det er sjovt at få en stor dynge usorteret jern fuld af jord og se hvad der kan bruges – det er bedre end julegaver, siger han.  Andet jern kommer fra antikvitetsforretninger, skrotpladser, loppemarkeder, skovmaskiner, strandingsgods og mange andre steder. Han er altid på udkig efter et godt stykke jern, og har ofte kufferten eller bilen fuld af tunge sager. Senest på en rejse til Madeira hvor selv kajakken var fuld af gammelt jern, fundet på et forladt børnehjem, hvilket besværliggjorde roturen en smule.

Han kalder sine værker for ”sin skøre familie” og de er alle fortolkninger af mennesker eller situationer han oplever på sin vej i verden.

Han er ikke at finde på sociale medier, men findes derimod i virkeligheden ofte ude i værkstedet, iført fuldt sikkerhedsudstyr, da det er ret farligt arbejde. Blandt andet går der ret ofte ild i hans tøj. Det sker ugentligt…

Når en ny skulptur skal opstå, kan ideerne opstå på mange måder. Måske finder han en form der måske ligner en krop, en kongekrone eller et par ben i en dynge jern. Det kan også gå den anden vej, at en sjov situation, som han føler at han er nødt til at lave til en figur, og så må stumperne til dette findes. Det kan også være en bestilling fra en der gerne vil have et minde om farfars landbrug og derfor kommer med en stak jern der skal indgå. Eller en skæv historie i nyhederne der må laves til en skulptur, eller noget helt andet. Værkerne har altid titler, som er med til at give liv til det ellers så hårde materiale.

Når jernstykkerner er fundet, skåret til og eventuelt bøjet i form efter opvarmning med skærebrænderen og svejset sammen med elektrodesvejseren, begynder det slidsomme og tidskrævende slibearbejde med at få det til at se ud som om at stykkerne altid har siddet sammen. Det er her langt de fleste timers arbejde ligger. Der kan nemt være 25 timers slibearbejde på et  værk. Dernæst venter værket en tid i fri natur med rustprocessen, som til sidst afbrydes med kemikalier og lak. Herefter er værket færdigt.

Tak for interessen!