​Åbningstider: Fredag, lørdag og søndag: 11-17 - Samt efter aftale

Glaskursus med erfarne undervisere

Er du interesseret i at komme på glaskursus, afholder vi hos Galleri Grevelsgaard jævnligt workshops, hvor du selv kan få lov at være kunstner for en dag. Vi er beliggende på Djursland, ikke så langt fra Århus og Randers i Østjylland, hvor vi gerne åbner dørene for et kursus i glaskunst til dig. 

Vi har dygtige undervisere med mange års erfaring indenfor glaskunst, som kan lære dig teknikken bag det at skabe noget helt unikt. Det kan være en hyggelig familieaften, et bryllupsarrangement eller måske et glaskursus for en forening med kunstinteresserede. 

Vi gør rigtigt meget ud af at skabe en hyggelig og imødekommende stemning, så du føler dig godt tilpas.​ Der er altid mulighed for at få en kop kaffe eller te under kurset.

Vil du gerne arrangere en venindeaften, hvor I skal bruge nogle hyggelige timer sammen? Så kan vi tilbyde et arrangement, hvor vi også sørger for fuld forplejning med kaffe, kage, vin og chips, så der er lidt til ganen, mens vi sammen laver små figurer i glas. Du kan lave din egen fisk eller fugl og få den med hjem, efter den er blevet smeltet.


Er der en glaskunstner gemt i dig, har du mulighed for at få arrangeret et privat glaskursus hos os, hvor du for eksempel kan invitere andre ligesindede, der også synes, at det kunne være spændende at skabe kunst i glas. Måske en sjov venindeaften? 

Kontakt os for at få en nærmere aftale

Vil du gerne med på et glaskursus, kan du ringe og høre mere om dine muligheder samt priser og meget andet. Vi kan kontaktes på telefon 31 90 44 05, eller du kan skrive til info@grevelsgaard.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.​ 

GLASKURSUS FOR ALLE - 1 AFTEN

Her kan du lave sjove figurer, små fade, huse eller billeder, efter en skabelon eller dit eget design.
Vi arbejder med koldglasteknik, hvor vi skærer og klipper i glasplader, som bagefter smeltes sammen og formes i en glasovn. Vi bruger glas fra Bullseye i mange farver og du får professionel hjælp gennem hele processen.
Vores værksted er udstyret med alle de redskaber som du får brug for, så det eneste du skal medbringe er lysten til at udfolde dig kreativt og godt humør.
Der vil naturligvis være forskel på hvor meget den enkelte deltager producerer, så udgifter til materialer og eftermontering betales efter forbrug.

Kurset er for voksne både helt uerfarne og for let øvede og varer 3,5 timer.

Torsdag kl. 18.30 -22.00

Pris: 225,- kr. for 1 voksen. + Materialeudgifter

Der er plads til 12 voksne, holdet oprettes ved min. 5 deltagere.

GLASKURSUS FOR ALLE - 5 AFTNER

Dette er kurset for dig, der gerne vil lære at arbejde med forskellige emner og lave flere forskellige ting.
Under forløbet kommer vi omkring forskellige emner. En gang vil vi f.eks. arbejde med små figurer, en anden gang laver vi julepynt eller påskepynt, en tredje gang vil fokus være på smykker eller små fade og skåle og sidste gang kan du få hjælp til at realisere dine helt egne ideer.
Vi arbejder med koldglasteknik, hvor vi skærer og klipper i glasplader, som bagefter smeltes sammen og formes i en glasovn. Vi bruger glas fra Bullseye i mange farver og du får professionel hjælp gennem hele processen.
Vores værksted er udstyret med alle de redskaber som du får brug for, så det eneste du skal medbringe er lysten til at udfolde dig kreativt og godt humør.
Der vil naturligvis være forskel på hvor meget den enkelte deltager producerer, så udgifter til materialer og eftermontering betales efter forbrug.

Kurset er for voksne både helt uerfarne og for let øvede og varer 3,5 timer pr. gang over 5 tirsdage

Tirsdage kl. 18.30 -22.00

Pris: 1000,- kr. pr. person. + Materialeudgifter

Der er plads til 12 voksne, holdet oprettes ved min. 5 deltagere.

Følg Grevelsgaard

Følg os på sociale medier, for at se mere om kommende og aktuelle udstillinger i vores galleri.

☆☆☆☆☆​

Anmeldelser fra Facebook​

"Tak for en fantastisk oplevelse. Det var en fornøjelse at se hvor fint i havde mixet alle de forskellige kunstværker, så det bare så lækkert ud. Vi ses."

- Annette Printz​

"Lækkert sted! Her er der noget for alle kunstelskere. Man mærker tydeligt at der er lagt meget kærlighed i de flotte omgivelser! Bestemt et besøg værd!"

- Stinne Thorsen Rasmussen​

"​Super flot galleri med flot kunst/ brugskunst i bredt udvalg af genrer og priser. Alt sammen helt unikt. Flot samling af kunstnere. Så absolut et besøg værd!"

- Linda Lauridsen

Tilmeld nyhedsbrev​

​Ønsker du at modtage nyheder og information om kommende og aktuelle udstillinger, kunstnere og aktiviteter hos Grevelsgaard, så tilmeld dig vores nyhedsbrev som udkommer ca. 10 gange om året.

Grevelsgaard
Vestervangsvej 14
8961 Allingeåbro