​Åbningstider: Fredag, lørdag og søndag: 11-17 - Samt efter aftale

Kurser og events​

JULEVÆRKSTED FOR BØRN 2018

I denne søde juletid har vi traditionen tro juleværksteder for børn hos Galleri Grevelsgaard. Kom og find den helt unikke julegave samtidig med, at børnene hygger sig i vores forskellige juleværksteder.

I år er juleværkstedet åben lørdag den 8. og søndag den 9. december, hvor børn i alderen 7-14 år kan lave julegaver og hygge i værkstedet. De enkelte juleaktiviteter tager hver ca. 1 time hvor børnene bliver i værkstedet. Det koster kr. 70,- pr. barn pr. aktivitet. Juleværkstedet er kun for børn, og da de laver julehemmeligheder, er der selvfølgelig adgang forbudt for voksne😊

Sådan tilmelder du dig

Vi anbefaler tilmelding til aktiviteterne for at være sikker på at få en plads. Du kan tilmelde dig på tlf. 31 90 44 05. Tilmelding er først godkendt ved modtagelse af betaling.

Vi gør opmærksom på, at imens børnene laver juleaktiviteter, skal der være en pårørende voksen tilstede i galleriet. Der er gratis kaffe til de ventende voksne i galleriet.​

Juleværksteder lørdag den 8. december

Lørdag den 8. december er der mulighed for at være med i glasværkstedet eller i smykkeværkstedet.


​I glasværkstedet kan børnene hver lave én figur og de kan vælge mellem en engel, et hjerte, et juletræ eller et billede i glas.
​I smykkeværkstedet laver vi emaljesmykker og her kan hvert barn lave 2 emaljevedhæng i en fin lædersnor.

JULEVÆRKSTEDER sønDAG DEN 9. DECEMBER

Søndag den 9. december er der mulighed for at være med i glasværkstedet, i smykkeværkstedet eller i kunstmalerværkstedet.

I glasværkstedet kan børnene hver lave én figur og de kan vælge mellem en engel, et hjerte, et juletræ eller et billede i glas.
​I smykkeværkstedet laver vi flotte sterling sølvsmykker og her kan hvert barn lave et vedhæng eller et par øreringe.
​I kunstmalerens værksted kan man prøve at male flotte billeder med den specielle voksmalings teknik. Børnene laver flotte billeder med farvet voks som smeltes og stryges på papir. Denne teknik giver nogle farverige og flotte abstrakte billeder, som sat i en lille ramme vil være en perfekt julegave til bedsteforældrene. Hvert barn kan lave op til 5 billeder.

Værkstederne er åbne lørdag og søndag i tidsrummet:

Kl. 11-12

Kl. 13-14

Kl. 14.30-15.30

Kl. 16-17

Glaskurser

På Grevelsgaard tilbydes en lang række kurser inden for glaskunst. Om du er nybegynder eller øvet er ikke så vigtigt, vi differencer vores kurser så der er udfordringer for alle. Vi arrangerer Events, Minikursus, Teambuilding, Firmaaften, Fødselsdag, Aftenkurser, Weekendkurser, Venindeaftner, Familiekurser, Sølv/Guldbryllup eller Polterabend. Har du en ide eller et ønske til et kursus eller en event så har vi stedet og ekspertisen Udfold din kreativitet med et hyggeligt kursus i glaskunst. Det er nemmere end du tror, og alle kan være med. Du kan lave glasfigurer, smykker, glashuse, billeder, skåle, fyrfadsstager og fade i forskellige former, kun fantasien sætter grænserne. Læs yderligere om vores glaskurser her

Tilmelding til kurser

·​Ring og tilmeld dig på 31 90 44 05

·​Indbetal kursusgebyr via MobilePay til 31 90 44 05, eller via bankoverførsel til reg. nr. xxxx konto nr. xxxxxxxx – husk at skrive dit navn og datoen for kurset ved betaling.

·​Du er først tilmeldt kurset, når pengene er overført.

·​Alle kurser oprettes ved min 5 betalende deltagere.

Ved udeblivelse eller afbud senere end 3 dage – 72 timer – før kursusstart, tilbagebetales kursusgebyret ikke.


Firmaaften eller venindeaften

Tag dine kolleger eller veninderne med til en hyggelig og kreativ aften hvor I arbejder med glas.
Her kan I hver lave en sjove figur efter en skabelon. Vi vælger på forhånd 6-8 designs ud som I kan vælge imellem. Vi byder på et glas vin og lidt chips undervejs og I er velkomne til selv at tage mad med som I kan nyde i værkstedet inden vi går i gang.
Vi arbejder med koldglasteknik, hvor vi skærer og klipper i glasplader, som bagefter smeltes sammen og formes i en glasovn. Vi bruger glas fra Bullseye i mange farver og du får professionel hjælp gennem hele processen.
Vores værksted er udstyret med alle de redskaber som du får brug for, så det eneste du skal medbringe er lysten til at udfolde dig kreativt og godt humør.

Kurset er for voksne både helt uerfarne og for let øvede og varer 3,5 timer.

Ring og hør nærmere om mulighederne.

Pris: 350,- kr. for 1 voksen alt inklusivt.

Der er plads til op til 16 voksne, holdet oprettes ved min. 5 deltagere.

Kursus for børn og voksne sammen

Vi holder gerne kurser for børn og voksne. Kom og få nogle hyggelige timer sammen hvor I kan prøve at arbejde med glas. I kan lave flotte billeder i glas, sjove figurer eller gaver kun fantasien sætter grænser. Kurset er tænkt som en hyggedag hvor I arbejder sammen omkring jeres glas projekter.

Kurset er for børn fra 6 – 14 år sammen med en voksen og varer 2 timer.

Pris: 350,- kr. for 1 barn ifølge med en voksen. + Materialeudgifter

Der er plads til 5 børn med 5 forældre, holdet oprettes ved min. 3 betalende deltagere.

Polterabend

Giv en dejlig gave og et fantastisk minde til brudeparret og få en sjov og fascinerende oplevelse med glaskunst.

Vi arrangerer polterabend i smukke og hyggelige rammer, hvor I sammen med den kommende brud eller brudgom laver en helt personlig glashilsen. I kommer alle til at arbejde med glas og får en spændende oplevelse og nogle hyggelige timer sammen. Arrangementet ender ud i et flot glasfad eller et vægophæng efter eget ønske.

Hver enkelt deltager laver sin egen glasfirkant som designes og dekoreres evt. ud fra et overordnet tema eller farveskala. De færdige glasplader samles til et unikt glasfad eller vægophæng som smeltes 2 gange i glas ovnen. Glasset skal afspændes og afkøles og I vil få besked når glasfadet er klar til afhentning.

Vi hjælper jer under hele processen, så der kommer både kreativ og brugbar glaskunst ud af arrangementet. Under processen får hver enkelt deltager mulighed for at indarbejde sin egen personlige hilsen til brudeparret. Den færdige glaskunst vil være et varigt minde om en god dag og en god oplevelse sammen med vennerne.

Vi har en hyggelig gårdsplads og gårdhave hvor I kan holde en pause og evt. nyde medbragt mad og drikke.

I kan lave et fad på 50 x 50 cm eller 2 stk. vægophæng på 30 x 30 cm. Har I andre ideer giver jeg gerne et tilbud på det.

Pris: 1.600 kr. inkl. materialer for op til 9 personer. Yderligere deltagere koster 100 kr. pr. person.

Arrangementet varer ca. 2 - 2½ time

Tilmelding på tlf. 31 90 44 05 eller mail: bettina@grevelsgaard.dk

Betaling af grundbeløbet, kr. 1600,- ved tilmeldingen, evt. ved overførsel til bankkonto xxxx eller MobilePay til 31 90 44 05. Reservationen er først gyldig når indbetalingen har fundet sted. Betaling af evt. restbeløb på kursusdagen, kontant eller via MobilePay.

Åbent værksted

På Grevelsgaard holder vi åbent glasværksted hver fredag. Har du lyst til selv at arbejde med glas og have mulighed for selv at bestemme hvor ofte du kommer? Så er åbent værksted måske noget for dig. Første gang du kommer, får du et grundkursus i hvordan man skærer glas og bruger det basale værktøj. Du får også en præsentation af de materialer vi arbejder med. Herefter kan du gå i gang med at lave flotte figurer, skønne fade, eller hvad nu din fantasi vil.
Vi er tilstede til at vejlede men på de åbne kurser må man forvente at skulle være nogenlunde selvkørende.

Kurset er for alle men det forventes, at man efter grundkurset kan klare en del selv.

Fredage kl. 13 - 17

Pris: 225 kr. pr. gang + materialer efter forbrug.

Du kan købe et klippekort til 4 gange til kr. 750 – kortet er personligt og gyldigt 1 år. Når du har brugt 5 klippekort i løbet af 1 år er nr. 6 gratis.

Der er plads til max. 12 voksne.

Brænding af dine egne ting

Vi kan tilbyde at smelte dine egne glasting i vores glas ovne, hvis glas og materialer er blevet købt ved hos os. Pris beregnes ud fra pladsforbrug og brændingstid. Af hensyn til vores ovne og andres glasting, brændes der ikke kobber, sten eller lignede ikke egnede materialer. Glaskunst der indeholdende ovennævnte materialer bliver det ikke brændt. Afhentning af de smeltede glasting er efter aftale. Vi garanterer at indleveret glaskunst bliver smeltet og nedkølet ud fra de korrekte formler men uden ansvar for resultatet.

Følg Grevelsgaard

Følg os på sociale medier, for at se mere om kommende og aktuelle udstillinger i vores galleri.

☆☆☆☆☆​

Anmeldelser fra Facebook​

"Tak for en fantastisk oplevelse. Det var en fornøjelse at se hvor fint i havde mixet alle de forskellige kunstværker, så det bare så lækkert ud. Vi ses."

- Annette Printz​

"Lækkert sted! Her er der noget for alle kunstelskere. Man mærker tydeligt at der er lagt meget kærlighed i de flotte omgivelser! Bestemt et besøg værd!"

- Stinne Thorsen Rasmussen​

"​Super flot galleri med flot kunst/ brugskunst i bredt udvalg af genrer og priser. Alt sammen helt unikt. Flot samling af kunstnere. Så absolut et besøg værd!"

- Linda Lauridsen

Tilmeld nyhedsbrev​

​Ønsker du at modtage nyheder og information om kommende og aktuelle udstillinger, kunstnere og aktiviteter hos Grevelsgaard, så tilmeld dig vores nyhedsbrev som udkommer ca. 10 gange om året.

Grevelsgaard
Vestervangsvej 14
8961 Allingeåbro