Connie Thornemann Terkelsen - keramik

Keramiker.

Født i 1953.​

Uddannelse og baggrund

Connie Thornemann Terkelsen er autodidakt, men har altid tegnet og malet en del. Hun ville efter gymnasietiden egentlig have været på kunstakademiet, men valget blev en lidt mere sikker uddannelse som laborant. I dag arbejder hun så som produktspecialist indenfor laboratorieinstrumenter og kommer rundt i hele landet. Keramikken har dog altid været en del af Connie Thornemann Terkelsens liv og hun har siden 1972 fulgt flere kunstkurser både indenfor keramik og maling hos anerkendte kunstnere bla. Bente Wulf, Winnie Meisler, Peter Munk Jacobsen, og siden 2012 følger hun på Randers Kunstskole kursus i keramik og raku hos Merete Strøm.

Inspiration

Connie Thornemann Terkelsen var med i gruppen ”Øjeblikket” hvor hun fokuserede på maleriet og er nu medlem af Kunstforeningen Sønderhald. Keramikken har de sidste 30 år fyldt meget og ligesom hendes malerier, er hendes keramik ting meget ofte inspireret at naturen. Enten som direkte naturmotiver eller organiske former.

Connie Thornemann Terkelsen har udstillet flere steder i Danmark og vil i fremtiden gøre en mere målrettet indsats for at kunne dele sin kunst med andre.

Følg Grevelsgaard

Følg os på sociale medier, for at se mere om kommende og aktuelle udstillinger i vores galleri.

Tilmeld nyhedsbrev​

​Ønsker du at modtage nyheder og information om kommende og aktuelle udstillinger, kunstnere og aktiviteter hos Grevelsgaard, så tilmeld dig vores nyhedsbrev som udkommer ca. 10 gange om året.

Grevelsgaard
Vestervangsvej 14
8961 Allingeåbro