​Åbningstider: Fredag, lørdag og søndag: 11-17 - Samt efter aftale

Bodil Bjergbæk - billedkunst

Billedkunst.

Uddannelse og baggrund

Gennem stort set hele sit liv har Bodil Bjergbæk tegnet, mens maleriet først kom i gang senere, hvor hun begyndte med et aftenskolekursus og derefter gennem 3 år gik på en kunstskole i Herning under ledelse af to dygtige kunstnere. I begyndelsen arbejdede hun med oliemaleri og akvarel, - siden skiftede Bodil Bjergbæk til akrylfarver, som passer bedre til hendes temperament og malemåde.

Inspiration

Bodil Bjergbæk betragter sig selv som landskabsmaler, inspireret af den omgivende natur – både herhjemme og på rejser til andre lande. 

Naturen er så forunderlig og omskiftelig, og ikke mindst træerne med spændende former inspirerer hende. Når hun færdes ude, er skitsebog og kamera faste følgesvende, og skitser og fotografier omsættes siden til malerier i hendes atelier. Hun holder dog også meget af at male på stedet, når vejret tillader det. Hvor hun forsøger at gengive den stemning, hun oplever.

Bodil Bjergbæk har boet både i Sverige og Grønland, og de landskaber, hun har oplevet der, har sat sig på nethinden og giver fortsat inspiration til billeder.

I de seneste ca. 8 år har Bodil Bjergbæk været udstillingsaktiv og har også fået billeder antaget på censurerede udstillinger. Hun har udstillet i Danmark, Sverige og Tyskland – i kunstforeninger, på gallerier og på museer, - både på samlingsudstillinger og alene.

Følg Grevelsgaard

Følg os på sociale medier, for at se mere om kommende og aktuelle udstillinger i vores galleri.

☆☆☆☆☆​

Anmeldelser fra Facebook​

"Tak for en fantastisk oplevelse. Det var en fornøjelse at se hvor fint i havde mixet alle de forskellige kunstværker, så det bare så lækkert ud. Vi ses."

- Annette Printz​

"Lækkert sted! Her er der noget for alle kunstelskere. Man mærker tydeligt at der er lagt meget kærlighed i de flotte omgivelser! Bestemt et besøg værd!"

- Stinne Thorsen Rasmussen​

"​Super flot galleri med flot kunst/ brugskunst i bredt udvalg af genrer og priser. Alt sammen helt unikt. Flot samling af kunstnere. Så absolut et besøg værd!"

- Linda Lauridsen

Tilmeld nyhedsbrev​

​Ønsker du at modtage nyheder og information om kommende og aktuelle udstillinger, kunstnere og aktiviteter hos Grevelsgaard, så tilmeld dig vores nyhedsbrev som udkommer ca. 10 gange om året.

Grevelsgaard
Vestervangsvej 14
8961 Allingeåbro