​Åbningstider: Fredag, lørdag og søndag: 11-17 - Samt efter aftale

Birthe Willumsen - billedkunst

Født i 1947 på Bornholm.​

Billedkunst.

Uddannelse og baggrund

Birthe Willumsen er født på Bornholm og har tilbragt hele sin barndom der. Allerede som barn havde Birthe Willumsen en stor interesse for det kreative. Hun elskede at færdes i naturen med dens klipper, hav, skov og moser. Det kom i skolen til udtryk gennem hendes tegninger og akvareller. Da hun ikke kunne finde ud af at blive kunstner, blev hun lærer, for så kunne hun undervise i kreative fag. Siden har Birthe Willumsen taget forskellige kurser for at dygtiggøre sig. I 1995 – 96 var hun på Randers Kunstskole, i 1998 – 2000 på Djurs Håndarbejdsskole og i 209 - 11 tog hun uddannelsen i porcelænsmaling.

Birthe Willumsen maler naturbilleder, blomsterbilleder, billeder med kristent indhold, portrætter, humoristiske billeder m.m.

Inspiration

Birthe Willumsen bliver inspireret af sine omgivelser og det at være en lille brik i et kæmpe skaberværk. Hvor hun end færdes, ser hun motiver og møder mennesker, som inspirerer hende. I naturen ser hun spændende sten, pæle, træer, marker m.m. Hun tager billeder eller sidder ude i naturen og arbejder. Hun bliver ved med at arbejde til formen på f.eks. en sten træder frem, og hun stræber efter at få et humoristisk træk frem i maleriet, hvis det kan lade sig gøre. Også på udstillinger henter Birthe Willumsen inspiration. Det at hun har beskæftiget sig med forskellige områder inden for det kreative giver hende en større styrke til at gå i gang med et billede, idet hun kan gøre brug af de erfaringer og den viden hun har erhvervet på de forskellige områder. Når Birthe Willumsen fordyber sig, glemmer hun tid og sted. Og hun higer hele tiden efter at lære mere og prøve nye ting af. For hende er det at være kunstner, at være i en udvikling, som aldrig stopper.

Følg Grevelsgaard

Følg os på sociale medier, for at se mere om kommende og aktuelle udstillinger i vores galleri.

☆☆☆☆☆​

Anmeldelser fra Facebook​

"Tak for en fantastisk oplevelse. Det var en fornøjelse at se hvor fint i havde mixet alle de forskellige kunstværker, så det bare så lækkert ud. Vi ses."

- Annette Printz​

"Lækkert sted! Her er der noget for alle kunstelskere. Man mærker tydeligt at der er lagt meget kærlighed i de flotte omgivelser! Bestemt et besøg værd!"

- Stinne Thorsen Rasmussen​

"​Super flot galleri med flot kunst/ brugskunst i bredt udvalg af genrer og priser. Alt sammen helt unikt. Flot samling af kunstnere. Så absolut et besøg værd!"

- Linda Lauridsen

Tilmeld nyhedsbrev​

​Ønsker du at modtage nyheder og information om kommende og aktuelle udstillinger, kunstnere og aktiviteter hos Grevelsgaard, så tilmeld dig vores nyhedsbrev som udkommer ca. 10 gange om året.

Grevelsgaard
Vestervangsvej 14
8961 Allingeåbro